De Danske Bilimportører har i går, tirsdag den 19.januar 2010, offentliggjort tallene for nybilsalget i december og hele året 2009.
Nybilsalget blev lidt bedre end forventet, idet det samlede salgstal for personbiler i 2009 ”kun” faldt med 25% (i forhold til 2008) til i alt 112.436.
Varebilslaget faldt derimod med hele 55% til 15.191, eller 25 biler pr. nybilforhandler på et helt år!!!
Lastbilsalget faldt med 51% til 3.261 i hele 2009.
Alligevel udtrykker bilimportørerne med rette en smule optimisme.
-Når vi ser på den historiske krise vi har været igennem i 2009, så har personbilsalget klaret sig bedre end frygtet, siger DBI-direktør Bent Mikkelsen.
Firmabilslaget reddede året
Det var ikke mindst november og december måneds firmabilslag, der lyste lidt op på kriseåret 2009. Det tolker D.A.F på den måde, at landets erhvervsvirksomheder nu ruster sig til en forøget salgsindsats, som – hvis den lykkes – formentlig også vil afstedkomme indkøb af flere vare- og lastbiler i 2010, når ordrebøgerne igen fyldes lidt op.
Når den almindelige forbrugers skattelettelser begynder at indfinde sig i tegnebøgerne,. kan man kun håbe på, at det også smitter af på biludskiftningen hos private bilister. Ikke mindst blandt de såkaldte pendlere, der har dagligt behov for deres biler, kan blive dem, der giver 2010 et ekstra plus i forhold til 2009.
Et ”normalt” bilår betyder et nybilsalg på ca. 150.000 personbiler
Brugte biler klarede sig bedre
En foreløbig opgørelse, som D.A.F har foretaget, viser at salget af brugte personbiler er gået bedre end nybilslaget. Her er nedgangen i forhold til år 2008 kun registreret til ca. 10%, der stort set har været gældende i hele landet. Specielt i Nord- og Østjylland har brugtbilsalget været nogenlunde konstant trods et volddsomt fald i nybilsalget af personbiler. Brugte varebiler har overalt været uhyre svære at sælge, hvilæket utvivlsomt skyldes privatanvendelses-afgiften, der forekommer helt urimelig i forhold til bilens værdi.
pk@daf.dk