På vegne af Vestegnens Politi skal D·A·F advare mod en "kunde", som ikke afleverer biler efter endt prøvekørsel.
Der er tale om en mand først i 30'erne med kort lyst hår og blå øjne. Han er 191 cm høj og almindelig til slank af bygning. Hans sidst kendte bopæl er på Københavns vestegn.
I de sidste par måneder er han 3 gange udeblevet med en bil efter prøvekørsel hos forhandlere i lokalområdet. Det har fortrinsvis drejet sig om større og dyrere biler.
Mandens navn er D·A·F bekendt og står man med en kunde, der passer på signalementet, kan man kontakte D·A·F på tlf.: 33 31 45 55 og på forespørgsel få oplyst, om der er tale om samme person.